Status på genudbud af FLIS

KOMBIT har modtaget kommentarer til det foreløbige udbudsmateriale og er ved at færdiggøre det endelige materiale.

KOMBIT udsendte i maj måned 2016 et foreløbigt udbudsmateriale for FLIS til review hos leverandører, den kommunale følgegruppe og styregruppe. Vi har fået mange konstruktive tilbagemeldinger, som nu er under videre bearbejdning.

KOMBIT arbejder fortsat på den endelige version af udbudsmaterialet og vil annoncere genudbuddet, når den igangværende tilslutningsproces i kommunerne er gennemført.

Til interesserede leverandører kan KOMBIT oplyse, at der på nuværende tidspunkt arbejdes med følgende foreløbige tildelingskriterier:

Kvalitet inkl. transition:

35 %

Drift:

25 %

Pris:

25 %

Leverance:

15 %

Total Cost of Ownership for FLIS forventes at ligge mellem 100 og 200 mio. kr.

Bemærk, at ovenstående informationer er foreløbige og således kan ændres frem til annonceringen af udbuddet.